DanskEnglish (British)SvenskaNorsk (bokmål) Choose language: DanskEnglish (British)SvenskaNorsk (bokmål)

Svejsning

Svejseafdelingen hos Hosta Industries A/S er gennem årene blevet til en af hjørnestenene i Hostas produktionspalette. Tidens øgede kvalitetskrav betyder, at svejsning kræver stor faglig ekspertise og knowhow, hvilket Hosta har opbygget og løbende vedligeholder. 

Vi har i dag en fleksibel svejseafdeling, der kan håndtere emner fra fingerbølstørrelse og op til konstruktioner på omkring seks meter. Vi har ergonomiske kabiner til de små emner, der kræver et stort output, men også kabiner med krankapacitet til problemfri håndtering af tunge emner. 

Vi svejser i de fleste typer materialer, men har du specielle ønsker, er du velkommen til at kontakte os – vi tager gerne udfordringen op.

Svejsning er en tillidssag

Reelt er alle opgaver lige vigtige, når det handler om svejsning, men der er naturligvis gradsforskelle. Nogle opgaver med svejsning stiller særlige krav til holdbarhed og minutiøs præcision. Via vores mange års erfaring har vi opbygget enorm erfaring inden for svejsning, og det betyder, at vi reelt tilgår alle svejseopgaver med samme kompromisløse krav til kvaliteten: Vi skal levere den bedste kvalitet i svejsning, der findes. Og det gør vi så. Hver eneste dag.

 

DI Vendsyssels Initiativpris 2015

Vi er meget stolte over, at DI Vendsyssel i år har valgt, at prisen skal gå til os hos Hosta Industries. Valget begrundes med, at Hosta leverer flotte resultater og er en virksomhed, der tager et socialt ansvar. Vinderkriteriet er da også, at virksomheden skal have skabt grundlag for vækst gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder. Hos Hosta er vi som bekendt specielt optaget af at få flere unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse, og vi tager derfor også mange lærlinge ind.

Ja tak, jeg vil gerne vide mere.

Kontakt

Hosta Industries A/S 

Gørtlervej 1
DK-9320 Hjallerup

Tlf. +45 9828 1677
hosta@hosta.dk

Find kontaktperson