Ændring i Direktionen hos Hosta Industries A/S

10/12-2018

Udviklingen hos Hosta Industries A/S har de seneste år budt på blandt andet vækst, ændringer og nye tiltag. I løbet af det seneste halve år er en ny ledergruppe faldet på plads hos Hosta Industries, og rollerne er faldet i hak. Fokusområder og arbejdsopgaver er fastlagt, og derfor er det nu på tide for direktionen og ejerne Christian og Søren Mosevang at skyde en ny strategi i gang for Hosta Industries A/S.

Med denne nye strategi følger også nye ændringer. Det betyder, at begge ejere får nye og forskellige fokusområder, opmærksomheden rettes mod disse specifikke områder, og samspillet herimellem skaber et solidt flow. Søren Mosevang, tidligere Sales Director, overtager stillingen som CEO hos Hosta Industries A/S og får dermed ansvaret for at drive moderkoncernen og sørge for, at hverdagen forløber, som den skal. På den måde er en af Sørens vigtigste opgaver at udvikle organisationen samt medarbejderne heri. Christian Mosevang, tidligere CEO, besætter stillingen som Business Development Director, hvor den primære fokus vil være at udvikle de forretningsområder, der allerede er tilknyttet Hosta Industries, men samtidig at identificere nye virksomheder eller ydelser, der kan komplementere og udvikle den allerede eksisterende drift i koncernen.

 

 

Den drivkraft og stræben efter udvikling, som kendetegner Hosta Industries, afspejler sig i nye initiativer, og med den nye strategi håber vi på at fortsætte den positive proces. Med et fokuseret blik på driften og videreudviklingen hos Hosta Industries A/S kan vi med de seneste ændringer og investeringer påtage os et større ansvar i partnerskabet med vores kunder. Den nyeste viden og de nyeste teknologier kombinerer vi med mere end 40 års erfaring og stabilitet for at være førende indenfor vores felt til vores kunders fordel. ”Ordentlighed” er en af de vigtigste værdier hos Hosta Industries A/S, og for at vi kan levere et ordentligt produkt og yde ordentlig kundeservice og vejledning i selve processen, kræver det et godt samarbejde med kunderne. Vi vil fungere som sparringspartner og udvikle os sammen med kunderne. Vi tror på, at dette er måden, hvorpå vi opnår det bedste resultat, både for os men også for kunderne. Med ændringen i direktionen hos Hosta Industries A/S er vi parate til at gøre vores bedste for at levere tilfredsstillende resultater.

Med venlig hilsen

Søren og Christian Mosevang