CNC-fræsning

Vi oplever et behov for snævre tolerancer inden for plade- og rørbearbejdning, og her er en efterfølgende CNC-spåntagende bearbejdning optimal. Skal du have skåret gevind, boret små huller, eller har du behov for huller med snævre tolerancer, kan vi udføre det ved hjælp af CNC-fræsning. CNC-fræsning er en spåntagende proces, hvor emnet er stillestående modsat drejning, hvor emnet drejer rundt.

Vores effektive maskiner har kapacitet til store emner i små serier samt små emner med høj volumen. Til større serier har vi mulighed for at automatisere CNC-fræsningen ved at udføre produktionen i vores robotcelle. Vi anvender hurtigbespænding på vores pallettefræsere, og det giver en meget kort omstillingstid.

Vi kan foretage CNC-fræsning i materialer som sort stål, rustfri stål, aluminium, kobber, messing og plastmaterialer. Kontakt os for rådgivning omkring den optimale proces til netop din produktion, vi står klar til at hjælpe dig.

Vi har installeret en ny HAAS VF5 vertikal fræser med 4. aksel, som bidrager til en øget omsætning i vores CNC-afdeling. Den nye CNC fræser dækker behovet for bearbejdning af større emner og flere emner, der er spændt op på én gang. Med et bearbejdningsområde på 1524 x 660 x 635 og en kraftigere maskine giver det helt nye muligheder inden for spåntagning og komplette leverancer til dig som kunde.

Den seneste investering giver maskinparken inden for CNC spåntagning fire fræsere og én drejebænk.

Undersøg også muligheden for CNC-drejning.

CNC-fræsemaskine - Hosta Industries A/S

Maskinliste

Navn & Arbejdsområde
Haas (VM3) X 1016mm / Y 660mm
Haas (MDC-500) X 508mm / Y 356mm
Haas (MDC-500 med robot) X 508mm / Y 356mm
Robot – Kawasaki (RS06L R-Series) X 1650mm / Y 2982mm
Haas ( VF-5 XT) X 1524mm / Y 660mm

Bliv kontaktet

Vi kontakter dig, når du har tid.

Skriv dine oplysninger her.

Du kan også kontakte os på tlf. +45 98 28 16 77