Kantbukning

Vi har hos Hosta Industries store kompetencer inden for kantbukning eller kantpresning, som det også kan kaldes.

Kantbukning udføres ved at føre et overværktøj, udformet som en kile, ned mod et underværktøj, der er udformet som et V. Pladen, man ønsker skal bukkes, placeres imellem de to værktøjer, hvorefter der bukkes med et stort tryk.

Vi benytter til denne proces blandt andet Hämmerle-maskinen, som er verdens bedste maskine til kantbukning på sit område. Den benytter den unikke og patenterede trepunktsbukkemetode, der bevirker, at du i det rette materiale har en ekstremt høj gentagelsesnøjagtighed; helt ned under +/- 0,25 grader. Bukkesystemet gør, at man stort set kan eliminere tilbagefjedring. Der er desuden taget højde for variationer i materialetykkelsen – ikke blot over tid, men også for det enkelte emne.

De mere traditionelle kantbukkere, som vi har, har også store fordele. Vi har bl.a. 2 stk. Trumpf 7036, der er kendetegnet ved høj præcision og et meget højt output. Maskinerne er elektriske og ergonomiske, så medarbejderen sidder godt, mens der produceres. Arbejdsmiljø og sikkerhed er konstant fokus for os.

Stor erfaring inden for kantbukning

Hos Hosta Industries har vi stor ekspertise inden for kantpresning og har investeret i den seneste teknologi for at sikre den mest optimale udførelse.

Vi udfører kantbukning på følgende materialer:

  • Stål
  • Rustfrit stål
  • Aluminium
  • Metalplader

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte en af vores kompetente medarbejdere for at høre nærmere om kantbukning.

Vi tilbyder også excenterbukning og robotbukning som alternative løsninger inden for bukning.

Maskinliste

Hos Hosta Industries har vi fem kantbukkere, der er manuelt betjent. Læs mere om modellerne og deres muligheder her:

ByStronic Hämmerle 3P 225
Maksimum bukkelængde: 3100 mm
Tonnage: 2250 kN
Maksimum slaglængde: 400 mm
2 stk. Beyerle PR8 & PR150
Maksimum bukkelængde: 3100 mm
Tonnage: 1500 kN
Maksimum slaglængde: 515 mm
2 stk. Trubend 7036
Maksimum bukkelængde: 1020 mm
Tonnage: 360 kN
Maksimum slaglængde: 120 mm

 

Bliv kontaktet

Vi kontakter dig, når du har tid.

Skriv dine oplysninger her.

Du kan også kontakte os på tlf. +45 98 28 16 77